Vi har spurgt Joseph Klarup, partner i MALER & CO ApS (Flügger Farver), hvorfor han valgte netop No. 1 Retail’s kassesystem til sin butik i Tilst.

Nemt og intuitivt – sparer tid og minimerer fejl

Hvor længe har du anvendt No.1 Retail kasseløsning?
Vi har anvendt kasseløsningen siden starten af maj, og jeg må sige, at jeg virkelig er imponeret over, hvor nemt og intuitivt løsningen er. Den kan alt, hvad man kan forvente af en moderne kasseløsning og mere til.

Hvorfor valgte du No.1 Retail kasseløsning?
Som en del af Flügger Farver faldt valget på No. 1 Retail, da selve kasseløsningen er super nem at anvende. Man kan også bestille og genbestille varer direkte i kasseløsningen, hvilket sparer meget administrationstid og minimerer risikoen for fejl.

Salgsprocessen og købsoplevelsen er forbedret

Oplever du, at No. 1 Retail gør salgsprocessen lettere og dermed købsoplevelsen bedre for dine kunder?
Som sagt er systemet hurtigt og utroligt nemt at bruge, hvilket gør salgsprocessen hurtigere både for kunden og os. F.eks. kan scanneren bruges i hele butikken, og det er nemt at rette i ordren. Kunden kan også selv følge med i, hvad der tastes ind på den sekundære skærm, hvilket giver en rigtig god kundeoplevelse og minimerer misforståelser og fejl.

Så ja, jeg vil helt sikkert mene, at både salgsprocessen og købsoplevelsen er forbedret.

Alle integrationer virker og vi kan bestille varer direkte i kasseløsningen

Hvilke fordele har No.1 Retail i forhold til kasseløsninger, du tidligere har anvendt?
Først og fremmest er kasseløsningen utrolig nem og intuitiv at bruge. Jeg har set mange forskellige løsninger, men No. 1 Retail’s løsning er ikke så tung som andre – det er Plug n’ Play, hvilket også gør det nemt at oplære kollegaerne i systemet.

Systemet anvender en meget overskuelig og intuitiv touchscreen, og kunderne kan følge med i, hvad vi taster ind på den sekundære skærm, som er vendt ud mod kunden.

Selvom systemet på overfladen er nemt at anvende, spiller alle integrationer, f.eks. med vores økonomisystem, perfekt. Vi kan også bestille og genbestille varer hos Flügger direkte i systemet, hvilket sparer os meget administrationstid og minimerer fejl.

Har du prøvet at bestille varer eller opdatere priser gennem systemet?
Vi kan scanne og bestille varer direkte i systemet, og det sparer meget administrationstid.

God sparring og virkelig god service

Hvordan oplever du onboarding?
Jeg har kun rosende ord at sige omkring onboardingen fra No. 1 Retail. Vi fik en rigtig god introduktion til kasseløsningen, og No. 1 Retail var klar på telefonen fra morgen til aften. I onboardingprocessen oplevede vi god sparring og virkelig god service. Kasseløsningen er meget intuitiv – faktisk det mest intuitive system, jeg har oplevet – og det tog kun få timer at få sat det hele op, inklusiv varegrupper m.m.

Kasseløsningen var kørende fra dag ét, og Heini var meget proaktiv og har løbende fulgt op på implementeringen af det nye system.

Hvordan oplever du service og supporten hos No. 1 Retail?
Der har faktisk ikke rigtigt været nogle problemer. De småting og justeringer, der skulle klares, er blevet håndteret med det samme via remote desk, og det er virkelig fedt, at man ikke behøver at oprette en support-ticket og vente flere dage på, at tingene bliver ordnet.

Jeg er sikker på, at den dag vi får brug for support, vil det også blive klaret hurtigt og nemt, for vi har kun oplevet, at No. 1 Retail har været yderst proaktive og selv fulgt op på tingene.

Hvad siger dine medarbejdere til systemet?
Da systemet er så intuitivt og nemt at anvende, er det også nemt at oplære kollegaerne i at bruge systemet. Det er næsten umuligt at lave fejl, og vi skal ikke bruge en masse tid på oplæring.

Alt i alt en rigtig god oplevelse og løsning, som jeg kun kan give mine bedste anbefalinger.

Om MALER & CO ApS

Maler & CO ApS er en professionel malervirksomhed med base i Aarhus, som har stærk erfaring inden for indendørs- og udendørs maleropgaver. MALER & CO ApS er også ejer af Flügger Farver i Tilst, hvor du som kunde kan få professionel vejledning om dit næste malerprojekt. Læs mere på malerogco.dk.